Hvad er rygsøjlegigt?
Ankyloserende spondylitis, også kendt som Bechterews sygdom/Morbus Bechterew eller Rygsøjlegigt, er en inflammatorisk sygdom, der primært påvirker leddene i rygsøjlen og senetilhæftninger ved lænden.
Rygsøjlegigt debuterer normalt i en ung alder. Processen er snigende og sygdommen udvikler sig gradvist. De første symptomer på rygsøjlegigt kommer og går, nogle gange i måneder eller år.
Mennesker med rygsøjlegigt har i gennem en periode der kan vare i flere år, tilbagevendende smerter og stivhed i lænden eventuelt smerter i ballerne.
Der kan i denne sammenhæng også forekomme udstrålende smerter til ben og lyske.
Brystkassen kan føles stiv og der kan være flere steder på kroppen der føles ømme- især hvor senerne hæfter til knoglerne.