Hvor ofte forekommer psoriasisgigt?
Sygdommen starter normalt i 30-40 års alderen. Mænd og kvinder får lige hyppigt psoriasisgigt. Hudsymptomerne kommer ofte før led symptomerne. Op til 4 ud af 10 personer med psoriasis har en eller anden form for inflammation i bevægelsesapparatet. Personer med neglepsoriasis rammes oftere af problemer med leddene. Man kan godt have psoriasis og påvirkning af leddene uden at have psoriasisgigt, men har man psoriasis, er det vigtigt at kontakte lægen, hvis man får smerter i leddene.
På Patientforeningernes hjemmeside kan du læse mere om psoriasisgigt. Læs mere på Gigtforeningens hjemmeside her og Psoriasisforenings hjemmeside her.