Hvad er nældefeber?
Nældefeber eller urticaria er en tilstand, som er karakteriseret ved udvikling af nælder (kvadler), og/eller angioødem. Nældefeber er et kløende udslæt, som består af hævelse i huden, som opstår akut, og hvor de enkelte nælder svinder igen inden for 24 timer, mens nye eventuelt kommer til.

Symptomer på nældefeber
Nogle af de symptomer, man kan opleve ved nældefeber, er kraftig kløe, nælder (kvadler) på huden, samt der kan være hævelser i det dybereliggende hudlag (angioødem).